Tak for at købe mit håndlavede keramik.
I foråret 2023 siden begyndte jeg at dreje ler og skabe unikke keramiske værker.
Det blev min redning og min måde at finde flow i livet. Efter 10 år på et job, der lærte mig utrolig meget, tog jeg en beslutning. Jeg sagde farvel til det velkendte og begav mig ud på en ny rejse. En rejse, der ikke kun handler om at skabe smukke keramikstykker, men også om at forfølge en dybere drøm.
Min rejse til at blive mor har været fyldt med udfordringer. Efter 8 år uden børn, 4 år med fertilitetsbehandling og 9 mislykkede IVF-forsøg, fandt jeg en ny retning i livet. Keramik blev min oase, hvor jeg fandt en fordybelse og mening, der er svær at beskrive med ord. At være i flow er ikke blot en tilstand, det er en følelse af fuldstændig engagement, en dyb koncentration, der forløser en tilfredshed. Det er en tilstand, hvor tid og sted forsvinder, og kun kreativiteten og skabelsen er tilbage.
Når du vælger at købe mit keramik, er du ikke blot en kunde, du bliver en støtte til min drøm om at blive mor. Fertilitetsbehandling er dyrt, og din støtte gør en forskel. Du bliver en del af min rejse, og din støtte giver mig mulighed for at forfølge min drøm med håb og optimisme.
Tak